Succes til Aarhus Basketballfestival
|
|
|
Af Heidi Sauer Hvidholm -
Kl. 10:26:25 - 9. april 2012
Der spilles masser af basketball her i påsken. Der afvikles blandt andet et stort ungdomsstævne, Aarhus Basketball Festival, hvor danske og udenlandske hold dyster om at kunne løfte pokalen.
Vores U 16 piger (96/97) deltog blandt andet i turneringen og her blev det til lutter af sejre. Pigerne vandt deres gruppe sikkert og også i slutspilskampen blev det til sikre sejre. I finalen stod holdet overfor Norway East, der blev besejret med 39-17. Et stort tillykke med sejren herfra!
Også vores 98 drenge deltog i stævnet. Holdet kvalificerede sig til B-slutspillet efter en 3. plads i gruppen. Her gik drengene helt til finalen, hvor de stod overfor Stevnsgade. Desværre måtte holdet se sig besejret med 56-36. Tillykke med sølv.
Der var blevet sammensat et hold fra Aabyhøj i U 21 herrerækken. Det blev til kvalifikation til A-slutspillet, men i kvartfinalen var det slut, da holdet tabte til ASV-Moabit Basket (D) med 60-49. ESAA havde et hold med i U 18 og de gik hele vejen til finalen. Desværre blev det til et nederlag til Norges Basketballforbund på 58-40. Tillykke med sølvet!
Tak for et fint stævne.
|
|