Debut til Guard-duo
|
|
|
Af Peder Fløe -
Kl. 17:06:21 - 23. august 2011
Guard-duo får debut Sophie Kjems-Krognos og Tine Randrup-Thomsen vil næste sæson også bære de grønne ligatrøjer. Begge spillere kommer fra det talentfulde 94'er-hold, og begge spillere skal udvikle deres guard-kompetencer på det højeste niveau i Danmark i den kommende sæson.
Head coach Thomas Press ser følgende muligheder og udfordringer: ”Jeg er meget begejstret for at have disse to spillere på holdet i den kommende sæson. Jeg kender ikke ret meget til dem i forvejen, andet end hvad jeg har hørt og set til tryout-campen, hvor begge spillere imponerede mig." (Foto ovenfor: Sofie)
Thomas Press fortsætter: "Man kan sige, at de er heldige at komme til på et tidspunkt, hvor vi ellers så tynde ud på guard-pladsen. Derved får vi rent faktisk mulighed for at give dem minutter allerede i debut-sæsonen, hvis det viser sig, at de er klar til det fysisk. De to spillere komplimenterer hinanden på en rigtig spændende måde, hvad den ene mangler har den anden og omvendt. Målet bliver selvfølgelig at udvikle dem til begge to til at indeholde alle de kvaliteter, vi søger hos en guard, men deres alder taget i betragtning, så er jeg meget optimistisk for fremtiden.” (Foto til højre: Tine)
Ligaholdet består af: Sofie Wich Camilla Andersen Maria Steen Jespersen Sofie Tryggedsson Bianca Morsø Line Ravn Tanja Laursen Courtney Coryea Sophie Kjems-Krognos Tine Randrup-Thomsen
Thomas Press, head coach Fie Husted, ass. coach
|
|